Samos er overvældende frodig. Om foråret lyser gyvelbuskenes gule puder på makiskråningerne langs kysterne, og valmuer og lupiner spreder sig ud over landskabet.
Imens tager de mange trækfugle sammen med de lyserøde flamingoer et hvil ved saltsøerne på sydkysten af øen Samos.
På Samos er sommeren er varm og tør. Der er ikke en regnvejrsdag fra maj til oktober, og man skulle derfor tro, at landskabet tørrede ud. Men det er ikke tilfældet på Samos – de mange klukkende vandløb sørger for, at øen er grøn og frodig hele sommerhalvåret.
Samos er masser af charterturister, men det er en græsk udgave af turismen. Ca. 100.000 turister flyver i sommermånederne til øen, og det er mange for en ø på størrelse med Bornholm.
Mange rejsende er gengangere. Der er trygt på Samos, vandet er klart, og man kan bade overalt, mens naturen og de arkæologiske mindesmærker indbyder til opdagelser.
Samos har mange år på bagen som mål for solhungrende nordeuropæere og har derfor masser af erfaring i, hvordan nordeuropæerne vil modtages på en græsk ø, og de har udviklet en umiskendelig græsk udgave af turismen. Mindre hoteller, lyden af bouzuki og ternede duge på fortovsrestauranterne, de såkaldte tavernaer, er opskriften.
Alle stier er trådte og beskrevet, men i Samos’ fjerne landsbyer kigger grækerne alligevel nysgerrigt og venligt på de besøgende. De er en velkommen afveksling i dagens gøremål.