Hotel Stratos er beliggende i en sidegade til det populære havneområde i Pythagorien. Hotellet er af ældre dato men fint vedligeholdt. Hotel Stratos er kendetegnet ved den personlige service og den gode atmosfære. Hotellet har ikke numre på døren. Til gengæld har hvert værelse sit eget navn opkaldt efter græsk mytologi. Pytagorien er en gammel middelalderby med masser af levn fra den antikke tid. Havnen med de mange spændende restauranter, og barer og de hyggelige brostensbelagte shoppinggader ligger få minutters gang fra hotellet. Ejeren af hotellet har også en strandrestaurant få minutters gang fra hotellet, Her får hotellets gæster solseng og parasol uden beregning, ligesom der gives rabat på mad og drikke. Husk blot at få et gæstekort med fra hotellet.