© svaan.dk   Grækenland er et af verdens mest besøgte turistmål, meget på grund af landets idylliske ørige og spændende historie. I dag er Grækenland tynget af store budgetunderskud og gæld, og fremover har grækerne forpligtet sig til store sparetiltag og offentlige reformer. Geografi og Miljø: Grækenland ligger i den sydøstlige del af Europa og strækker sig over 132.000 kvadrat kilometer fra fastlandet og ud i Middelhavet. Landet er præget af bjerge og har en meget varieret geologi. Landet er sunket således, at de kystnære arealer er delvist under vand. På grund af disse ændringer er øbuer over Det Ægæiske Hav opstået. Hele området er strukturelt ustabilt, og jordskælv er meget almindelige. Grækenland har mere end 2.500 øer, hvoraf 227 er beboede. Landet har et typisk middelhavsklima med milde og regnfulde vintre og relativt varme og tørre somre. Middelhavsområdet er stærkt påvirket af skovbrande, og Grækenland er ingen undtagelse. I sommeren 2007 resulterede ekstrem tørke og rekordhøje temperaturer i, at landet oplevede de værste skovbrande i 150 år. Branden efterlod meget store skader, og har haft omfattende økologiske konsekvenser, hvilket har gjort, at økosystemerne i mange områder er blevet stærkt reduceret. Dette har ført til jorderosion, vandmangel og tab af biologisk mangfoldighed. Historie: Indsigt i landets gamle historie er nødvendigt for at forstå nutidens Grækenland. Guder og gudinder har tidligere spillet en central rolle i den græske dagligdag, og grækerne har et tæt forhold til store historiske personligheder såsom filosofferne Sokrates, Platon og Aristoteles. Det samme gælder for matematikerne Arkimedes og Pythagoras og berømte statsmænd og forfattere gennem tiderne. Grækenland blev ikke anerkendt som en selvstændig græsk stat indtil 1830, og i perioder har Grækenland haft en ustabil politisk situation. I 1946-1949 var landet i borgerkrig. Krigen blev udkæmpet mellem den græske regeringshær, støttet af Storbritannien og det kommunistiske parti. Krigen endte med kommunistisk nederlag. Dette førte til, at Grækenland blev medlem af NATO, og det opstod ideologisk balance mellem øst og vest i det indre Middelhavet. I 1967 blev der gennemført et militærkup. Monarkiet blev afskaffet i 1973, og året efter brød den militære junta sammen. Siden da har to partier regeret - Socialdemokraterne PASOK og det konservative Ny Demokrati. Samfund og politik: Grækenland er opdelt i 13 regioner, som igen er opdelt i 54 præfekturer og 1033 kommuner. Landet er en parlamentarisk republik og parlamentet vælges for en periode på fire år. Regeringen ledes af en premierminister, der stammer fra og er ansvarlig over for Parlamentet. Præsidenten vælges for fem år. I 2009 vandt Georgios Papandreou og det socialistiske parti PASOK parlamentsvalget i Grækenland. Papandreou er nu landets premierminister. Han har tjent i det græske parlament siden 1996 og har tidligere været både undervisningsminister og udenrigsminister. 80% af Grækenlands befolkning tilhører middelklassen. Familien er den grundlæggende sociale enhed, hvilket også afspejler sig i erhvervslivet. Der er mange familieejede virksomheder og store familiekoncerner med aktiviteter i flere sektorer. Næsten al uddannelse er offentlig og gratis for alle. Økonomi og Handel: I 2001 gik Grækenland ind i eurosamarbejdet. Tre år senere blev det kendt, at grækerne aldrig opfyldte kravene til medlemskab. I december 2009, fremgik det, at landet havde opbygget et enormt budgetunderskud og en enorm statsgæld. Dette har ført landet ind i historisk store økonomiske vanskeligheder, noget der bragt hele eurosamarbejdet på prøve. Landet har modtaget enorm kritik for ikke at have været åbent. Statsapparatet har været præget af generøse bonusser og tjenester, og at dette har åbnet op for en korruptionskultur. Grækenland har i de kommende år forpligtet sig til at spare og gennemføre offentlige reformer, men ikke uden protester. Mange grækere er imod planerne om nedskæringer i lønninger og pensioner, øget pensionsalder og stigende skatter. Hidtil har grækerne haft en blandingsøkonomi. Grækenland er meget afhængig af turisme, landbrug og skibsfart. Handelsskibsflåden er en af de største i verden. Vigtige varer der bliver eksporteret, er mad og drikkevarer, petroleum, stål, olivenolie og tobak.