Jul i de ortodokse kirker.
© svaan.dk
Samos er overvældende frodig. Om foråret lyser gyvelbuskenes
gule puder på makiskråningerne langs kysterne, og valmuer og
lupiner spreder sig ud over landskabet.
Imens tager de mange trækfugle sammen med de lyserøde flamingoer et hvil ved
saltsøerne på sydkysten af øen Samos.
På Samos er sommeren er varm og tør. Der er ikke en regnvejrsdag fra maj til
oktober, og man skulle derfor tro, at landskabet tørrede ud. Men det er ikke tilfældet
på Samos – de mange klukkende vandløb sørger for, at øen er grøn og frodig hele
sommerhalvåret.
Samos er masser af charterturister, men det er en græsk udgave af turismen. Ca.
100.000 turister flyver i sommermånederne til øen, og det er mange for en ø på
størrelse med Bornholm. Mange rejsende er gengangere. Der er trygt på Samos,
vandet er klart, og man kan bade overalt, mens naturen og de arkæologiske
mindesmærker indbyder til opdagelser.
Samos har mange år på bagen som mål for solhungrende nordeuropæere og har
derfor masser af erfaring i, hvordan nordeuropæerne vil modtages på en græsk ø, og
de har udviklet en umiskendelig græsk udgave af turismen. Mindre hoteller, lyden af
bouzuki og ternede duge på fortovsrestauranterne, de såkaldte tavernaer, er
opskriften.
Alle stier er trådte og beskrevet, men i Samos’ fjerne landsbyer kigger grækerne
alligevel nysgerrigt og venligt på de besøgende. De er en velkommen afveksling i
dagens gøremål.