Grækenland er et land med et utal af
traditioner, både nationale helligdage og
kirkelige højtideligheder, som fejres ens landet
over, men også lokale traditioner som varierer fra
sted til sted.Stort set alle, både unge og ældre, har
et stærkt knyttet forhold til disse traditioner, hvilket
er årsagen til at så mange gamle traditioner består
idag.
© svaan.dk
Grækenland er et land med 10-11 millioner indbyggere, hvoraf ca. de 5 bor i Athen. Dette er
dog ikke ensbetydende med at disse 5 millioner er født og opvokset i Athen. Faktisk
stammer en meget stor procentdel af disse byboere fra landet og fra øerne. Athen (og andre
større byer) oplevede i eftertidskrigen og ind i 60 – 70 erne en markant tilflytning af folk fra
provinsen der søgte bedre held i byen. Nok flyttede disse folk til byerne, men samtidig
beholdt de deres jord og huse ude på landet, så de altid havde noget at vende tilbage til.
Disse huse består så den dag i dag og er et fast tilholdssted i forbindelse med højtider,
ferier og traditioner. Derfor vil man også i forbindelse med disse helligdage opleve en enormt
trafik ud og ind af Athen – folk tager simpelthen hjem. Dette gælder ikke blot den generation
som er vokset op på landet, men flyttet til Athen, men også de unge som får et helt særligt
forhold til deres forældres hjemegn.Dette er blandt andet en af årsagerne til at traditioner i
Grækenland er meget stærke og betyder så meget for den enkelte. 6. Januar:
HelligtrekongerDen 6. Januar fejrer man landet over Helligtrekonger. Dette foregår ved at
man efter gudstjeneste følger med præsten (de steder hvor der er vand i nærheden) ned til
vandet (sø, flod eller hav). Her vil præsten velsigne vandet, hvorefter han kaster et stort
kors ud. Lige så snart korset er kastet, springer de mest modige og ”vandglade” i vandet og
dykker efter korset.
Karneval
Anden halvdel af februar starter karnevallet, som strækker sig over et par uger og varer
indtil Kathara Deftera (rene mandag). Karneval hedder på græsk ”apokrias”. Karnevallet
bliver fejret meget forskelligt landet over. I nogle byer bliver det fejret efter meget gamle
traditioner med dionyssoskostumer og fallossymboler, andre steder med en brud (en mand
klædt ud som brud).
Hver egn har sin tradition. Det er værd at undersøge nærmere hvilke byer der fejrer
karnevallet, på hvilken måde og hvornår, hvis man har lyst til at opleve det og hvis ens
blufærdighed ellers kan klare det.Det er dog ikke kun disse gamle traditioner man vil opleve.
Folk, gamle som unge, klæder sig ud i det helt store skrud, og fester natten lang, både
privat og på byens barer og cafeer.
En anden dag under karnevalsperioden er ”tsichnopempti” (torsdagen hvor man griller).
Denne torsdag spiser man grillet kød landet over. Det siges at det er sidste torsdag inden
fasten, hvor man rigtig kan dufte røgen fra det grillede kød. Denne aften er der mange der
drager til Plaka.
Overalt vil man kunne lugte røgen fra grillerne, børn og unge er klædt ud, men pas på,
traditionen er også at man slår på hinanden med plastickøller..... og kaster med
konfetti!!!Karnevallet kulminerer med karnevalssøndag i Patras. Patras er hovedbyen for
karnevallet, og der bliver festet og danset i gaderne fra fredag til mandag morgen. Hvis man
vil opleve karnevallet i Patras skal man være meget tidligt ude med hotelreservation. I Athen
foregår karnevallet i Moschato.25. marts: den græske uafhængighedsdagHvert år d. 25
marts fejrer
Grækenland enden på 400 års besættelse af Det Ottomanske Rige. Konstantinobel blev i
1453 besat af ottomannerne, og i 1821 startede frihedskampen fra Peloponnes.Dagen er en
national helligdag som bliver fejret landet over med parader og events.
I Athen, efter den kirkelige ceremoni i domkirken hvor alle landets store personligheder er til
stede, bliver det helt store militære udstyr kørt frem. Alt, lige fra frømænd til store tanks og
til F16, deltager i paraden i Athens centrum. Paraden starter for enden af Amalias Avenue,
går forbi parlamentet, hvor statsministeren, ministre, ærkebiskoppen, ambassadører og
mange andre vigtige personligheder hilser paraden.
Den fortsætter derefter ned af Panepistimiou Avenue til Omonia. Har man lyst til at overvære
paraden, skal man altså finde en ståplads enten på Syntagma eller ned langs Panepistimiou.
Paraden starter omkring kl. 11.00. Centrum vil være spærret af, så lad være med at tage
bilen.I landets andre byer bliver dagen fejret med parader af skolebørn. Den græsk-
ortodokse påske i Grækenland
Hvor man i Danmark gør mest ud af julen som højtid med Jesu fødsel, står påsken med
genopstandelsen for grækerne som den stærkeste og mest betydningsfulde højtid i løbet af
året. 98% af alle grækere er græsk-ortodokse, og selvom tendensen viser, at det er færre
og færre der er aktivt troende og bruger kirken til hverdag, deltager folk i alle aldre i
ritualerne omkring påsken.
Især kvinderne og den ældre generation bruger megen energi og flid på at efterleve alle de
religiøse regler, der er forbundet med påske.
Fasten
Den græsk-ortodokse påske starter for alvor 40 dage før påskesøndag og starter altid på en
mandag. På denne særlige dag "Kathara Deftera" (rene mandag) starter fasten, som skal
vare i 40 dage. Grækerne ser denne dag som en slags festdag, hvor man sammen med
familie og venner samles om fastens lækkerier og et glas vin. Det er for mange en tradition
at pakke madkurven og drage ud i det grønne, hvis vejret tillader det, og sætte drager til
vejrs. Madkurven kan indeholde retter med skaldyr og blæksprutte (disse indeholder ikke
blod), en græsk rognsalat (taramas) forskellige retter af tørrede bønner og meget andet.
For dem der vil opleve denne dag sammen med grækere, er det en god ide at tage ind til
centrum af Athen, til Filopappouhøjen over for Akropolis. Her samles mange med deres
madkurve, og der vil være musik, dans og drageflyvning.Fasten forbyder al indtagelse af kød
og mælkeprodukter. Især ældre kvinder overholder fasten helt og holdent i de 40 dage,
hvorimod de unge og mændene måske blot vælger at faste den sidste uge. I den sidste uge,
hvor man går korsfæstelsen i møde, bliver fasten strengere, og fredag er det meget
begrænset, hvad man kan spise idet selv madolie, grækernes basisingrediens til
madlavning, er bandlyst. Fasten slutter natten til påskesøndag med Kristi
opstandelse.Forskellige højtider i tiden op til påsken I løbet af de 40 dage inden påske er
der adskillige religiøse højtider, som man alt afhængigt af lokale traditioner giver større eller
mindre betydning og fejrer på hver sin vis. Her iblandt hører højtider som sjælelørdag,
tilbedelse af korset og palmesøndag.
Agios Theodoros-dagen, som hører til sjælelørdag, er en højtid for de afdøde. Man tildeler
denne dag stor betydning, og familier til afdøde holder mindehøjtideligheder på deres kæres
gravsteder, mens Kolliva deles ud i kirken. Kolliva er en blanding af korn, rosiner og
flormelis, som man deler ud til pårørende i forbindelse med begravelser og
mindehøjtideligheder.På dagen for tilbedelse af korset deler præsten små grene af rosmarin
eller blomster ud til menigheden. De troende forbinder disse med en helende og
beskyttende evne, og ved at dyppe stilkene i vievand holder de hånden over deres kære.
Palmesøndag pyntes kirkerne med laurbærgrene, dafni og myrte, hvilke også uddeles ved
gudstjenesten. Man anbringer disse ved den hjemlige ikonhylde , som beskyttelse mod alt
ondt. En ikonhylde er fast del af ethvert græsk hjem. Man har her ikoner med forskellige
helgener og som regel altid et lille lys tændt. Påskeugen Selve påskeugen bliver
karakteriseret som ugen i dyb sorg. I gamle dage var al form for morskab forbudt. I dagens
Grækenland gælder dette stadig i visse fjerntliggende samfund, men for de fleste
overholdes dette forbud kun langfredag. Dvs. langfredag er restauranter, teatre, barer osv.
lukket. I de fleste kirker bruger man at ringe med kirkeklokkerne hele langfredag. Selv
mange unge mennesker vælger at følge fasten strengt hele den sidste uge, hvorefter de
påskelørdag går til nadver.
Skærtorsdag begynder man forberedelserne til påske. Traditionen byder, at man bager
kranse med forskellige urter og udformninger. Derudover farver man æg med en stærk rød
farve. Der findes utallige forskellige regler for, hvordan æggene skal farves, og det siges, at
hvert æg har sin helt specielle kraft. Æggene symboliserer liv og har en kraft, der bliver
overført til mennesker, dyr og planter. Skærtorsdag om aftenen har man
aftensgudstjeneste, hvor der læses op af de 12 evangelier. Menigheden bruger oplæsningen
af de 12 evangelier til velsignelse af hverdagsting, og man bringer eksempelvis brød, salt,
æg eller vand med i kirke for at få det velsignet. Troen siger, at fra skærtorsdag, hvor
Frelseren forbereder sin rejse til de dødes rige, bliver de afdødes sjæle frelst. Derfor
besøger man gravsteder denne dag eller evt. dagene derefter, og for at mindes de afdøde
deler man mad ud, eksempelvis specielle brød bagt til anledningen.
Langfredag regnes klart for påskens tungeste dag, hvilket man viser ved at skærpe fasten
til også at forbyde brugen af madolie. Hele dagen er helliget Kristi nedtagelse fra korset,
gravlæggelsen og den følgende procession. Ved middagstid nedtages Kristi fra korset og
lægges i en kiste. Derefter pyntes kisten, som er placeret på en båre, med forårets blomster
bundet i kranse og guirlander. Samtidig med at menighedens piger pynter kisten, messer de
Jomfru Marias sørgesang over hendes tab. Om aftenen strømmer folk til for at bede ved
Kristi gravlæggelse. Alle passerer under båren med kisten for at "blive velsignet". Ved
mørkets frembrud begynder processionen gennem gaderne, hvor den pyntede kiste kan ses
og tilbedes af alle. Først i processionen føres korset og derefter kisten og præsterne. De
troende, der følger kisten, holder alle tændte vokslys i hænderne, og hele vejen undervejs
messer præsterne bønner, og kirkeklokkerne slår langsomt i sorg i baggrunden.
Påskelørdag Den tunge sorg fra langfredag begynder påskelørdag at lette. I fællesskab
med præsten udspiller der sig i kirken ritualer med det formål at skræmme eventuelle
dæmoner væk, som ønsker at forhindre Kristi opstandelse og dermed menneskehedens
frelse. Hjemme i det private begynder forberedelserne til påskesøndag så småt. Brød og de
typiske græske oste- eller spinatpies skal forberedes, lam skal slagtes og vin skal tappes.
Påskesøndag Påskens højdepunkt, nemlig Kristi opstandelse, indtræffer lørdag midnat.
Kirken er ikke længere henlagt i sorg, men fyldes af grækere i alle aldre klædt i deres
fineste tøj. Ved aftengudstjenestens begyndelse er kirken oplyst af et svagt lys, men på et
tidspunkt slukkes alle lys. Kirken henligger i mørke indtil præsten pludselig står i døren med
et tændt vokslys, mens han messer "Defte lavete fos"(kom og modtag det hellige lys). Alle i
kirken medbringer et vokslys, som de lader tænde af præstens lys, og til sidst er kirken
oplyst af et nyt og helligt lys. Når sætningen "Jesu er opstanden" lyder fra præsten, fyldes
atmosfæren af højt ringende kirkeklokker, kanonslag og fyrværkeri.
De larmende og voldsomme ritualer har efter gammel skik til formål at skræmme eventuelle
dæmoner væk, som kæmper mod Jesu opstandelse. Dette er højdepunktet for
påskesøndag. Efter opstandelsen tager man det hellige lys med hjem, idet man tiltror lyset
helbredende og beskyttende evner. Først slås med lyset korsets tegn over husets indgang,
og derefter gives flammen videre til lyset ved ikonhylden. Efter gammel skik samles familie
efter kirkegang til natmad.
Det skal her nævnes, at efter opstandelsen ophører fasten, og man kan med appetit sætte
sig til bords. Det første man efter traditionen indtager, er de farvede røde æg. Skikken siger,
at hver har sit æg, og næse mod næse skal man støde det sammen med de andres. Det
æg, der holder til sidst, er det stærkeste. Den traditionelle ret, der serveres påskenat,
hedder Mageiritsa og består af en suppe kogt på lammeindmad skåret i små stykker,
forårsløg og hakket grøn salat.Dagen derpå er en festdag, der som regel fejres i familiens
skød. Fra tidlig morgen er der travlhed. Mændene står for at tilberede lammet, som grilles
helstegt. Kvinderne står for alt tilbehøret. Stemningen i disse morgentravle timer er i top,
og med duften fra det helstegte lam, ledsaget af et lille glas ouzo eller vin, synges og
danses der gerne til alle er samlet og efter 40 dages faste kan nyde et velsmagende måltid.
Påsken i Grækenland er bestemt en oplevelse værd. Så start fredag aften med en tur i kirke
og det er iøvrigt helt tilladt at følge med i optoget, så gør endelig det. I de fleste kirker
lørdag aften ved midnatstid fejres jesu opstandelse. Tag jeres pæne tøj på og deltag i
festlighederne (husk at medbringe et lys. Har man glemt lyset, kan man lægge et par
mønter i kirkebøssen og tage et indenfor i kirken). Er man så heldig at blive inviteret til at
sidde med ved det græske påskebord, er det bestemt et tilbud man bør sige ja tak til.
Den 15. August: Jomfru Maria-dagen Dette er en af grækernes største religiøse helligdage
og rigtig mange grækere går i kirke. Man samles som regel med familien over et godt måltid
mad, masser af god vin og dans og musik. Dette er også navnedagen for alle der hedder
Maria, Panagiotis, Panagiota og Despina.
28. Oktober: NEJ – dagen (ochi)Ved starten af 2. Verdenskrig sagde den daværende
statsleder og dictator Metaxa NEJ til at lade det fasistiske Italien invadere landet. Det er
dette heroiske NEJ man fejrer d. 28 oktober. Grækerne hænger flag ud fra deres balkon og
skolebørn marcherer i blå og hvide klæder landet over.
Jul & nytår Ganske vist fejres julen i Grækenland, men den har slet ikke samme betydning
som påsken. Man fejrer juledag d. 25. december med en god julemiddag, som regel
bestående af farseret kalkun. Det er ikke en tradition, at man åbner gaver til jul, og det er
heller ikke en tradition, at man giver gaver til alle i familien. Gaverne bliver først åbnet
nytårsdag.Nytåret fejrer man sammen med familien. Det er tradition at man spiser sammen
med familien og spiller kort indtil midnat, hvorefter man sammen skåler det nye år
velkommen. Efter midnat tager de festlystne så videre og fester med venner og bekendte
privat eller på natklubber.Man har ikke fyrværkeri, så I må ikke forvente det store skue når
I nu alle vender ansigtet forventningsfuldt mod himlen 5 min. over midnat..... Det er kun
centrale steder man har fyrværkeri. For eksempel i Pireaus og på Syntagma, eller fra andre
centrale steder, vil man sammen med en masse andre kunne opleve fyrværkeri. På
Rådhudpladsen i Pireaus og på Syntagma plejer kommunerne at holde store koncerter med
kendte græske navne for at slutte af med fyrværker.