Grækenland er et land med et utal af traditioner, både nationale helligdage og kirkelige højtideligheder, som fejres ens landet over, men også lokale traditioner som varierer fra sted til sted.Stort set alle, både unge og ældre, har et stærkt knyttet forhold til disse traditioner, hvilket er årsagen til at så mange gamle traditioner består idag. © svaan.dk   Grækenland er et land med 10-11 millioner indbyggere, hvoraf ca. de 5 bor i Athen. Dette er dog ikke ensbetydende med at disse 5 millioner er født og opvokset i Athen. Faktisk stammer en meget stor procentdel af disse byboere fra landet og fra øerne. Athen (og andre større byer) oplevede i eftertidskrigen og ind i 60 – 70 erne en markant tilflytning af folk fra provinsen der søgte bedre held i byen. Nok flyttede disse folk til byerne, men samtidig beholdt de deres jord og huse ude på landet, så de altid havde noget at vende tilbage til.  Disse huse består så den dag i dag og er et fast tilholdssted i forbindelse med højtider, ferier og traditioner. Derfor vil man også i forbindelse med disse helligdage opleve en enormt trafik ud og ind af Athen – folk tager simpelthen hjem. Dette gælder ikke blot den generation som er vokset op på landet, men flyttet til Athen, men også de unge som får et helt særligt forhold til deres forældres hjemegn.Dette er blandt andet en af årsagerne til at traditioner i Grækenland er meget stærke og betyder så meget for den enkelte. 6. Januar: HelligtrekongerDen 6. Januar fejrer man landet over Helligtrekonger. Dette foregår ved at man efter gudstjeneste følger med præsten (de steder hvor der er vand i nærheden) ned til vandet (sø, flod eller hav). Her vil præsten velsigne vandet, hvorefter han kaster et stort kors ud. Lige så snart korset er kastet, springer de mest modige og ”vandglade” i vandet og dykker efter korset. Karneval Anden halvdel af februar starter karnevallet, som strækker sig over et par uger og varer indtil Kathara Deftera (rene mandag). Karneval hedder på græsk ”apokrias”. Karnevallet bliver fejret meget forskelligt landet over. I nogle byer bliver det fejret efter meget gamle traditioner med dionyssoskostumer og fallossymboler, andre steder med en brud (en mand klædt ud som brud). Hver egn har sin tradition. Det er værd at undersøge nærmere hvilke byer der fejrer karnevallet, på hvilken måde og hvornår, hvis man har lyst til at opleve det og hvis ens blufærdighed ellers kan klare det.Det er dog ikke kun disse gamle traditioner man vil opleve. Folk, gamle som unge, klæder sig ud i det helt store skrud, og fester natten lang, både privat og på byens barer og cafeer. En anden dag under karnevalsperioden er ”tsichnopempti” (torsdagen hvor man griller). Denne torsdag spiser man grillet kød landet over. Det siges at det er sidste torsdag inden fasten, hvor man rigtig kan dufte røgen fra det grillede kød. Denne aften er der mange der drager til Plaka. Overalt vil man kunne lugte røgen fra grillerne, børn og unge er klædt ud, men pas på, traditionen er også at man slår på hinanden med plastickøller..... og kaster med konfetti!!!Karnevallet kulminerer med karnevalssøndag i Patras. Patras er hovedbyen for karnevallet, og der bliver festet og danset i gaderne fra fredag til mandag morgen. Hvis man vil opleve karnevallet i Patras skal man være meget tidligt ude med hotelreservation. I Athen foregår karnevallet i Moschato.25. marts: den græske uafhængighedsdagHvert år d. 25 marts fejrer Grækenland enden på 400 års besættelse af Det Ottomanske Rige. Konstantinobel blev i 1453 besat af ottomannerne, og i 1821 startede frihedskampen fra Peloponnes.Dagen er en national helligdag som bliver fejret landet over med parader og events. I Athen, efter den kirkelige ceremoni i domkirken hvor alle landets store personligheder er til stede, bliver det helt store militære udstyr kørt frem. Alt, lige fra frømænd til store tanks og til F16, deltager i paraden i Athens centrum. Paraden starter for enden af Amalias Avenue, går forbi parlamentet, hvor statsministeren, ministre, ærkebiskoppen, ambassadører og mange andre vigtige personligheder hilser paraden. Den fortsætter derefter ned af Panepistimiou Avenue til Omonia. Har man lyst til at overvære paraden, skal man altså finde en ståplads enten på Syntagma eller ned langs Panepistimiou. Paraden starter omkring kl. 11.00. Centrum vil være spærret af, så lad være med at tage bilen.I landets andre byer bliver dagen fejret med parader af skolebørn. Den græsk- ortodokse påske i Grækenland Hvor man i Danmark gør mest ud af julen som højtid med Jesu fødsel, står påsken med  genopstandelsen for grækerne som den stærkeste og mest betydningsfulde højtid i løbet af året.  98% af alle grækere er græsk-ortodokse, og selvom tendensen viser, at det er færre og færre der  er aktivt troende og bruger kirken til hverdag, deltager folk i alle aldre i ritualerne omkring påsken. Især kvinderne og den ældre generation bruger megen energi og flid på at efterleve alle de  religiøse regler, der er forbundet med påske. Fasten Den græsk-ortodokse påske starter for alvor  40 dage før påskesøndag og starter altid på en mandag. På denne særlige dag "Kathara Deftera"  (rene mandag) starter fasten, som skal vare i 40 dage. Grækerne ser denne dag som en slags  festdag, hvor man sammen med familie og venner samles om fastens lækkerier og et glas vin.  Det er for mange en tradition at pakke madkurven og drage ud i det grønne, hvis vejret tillader  det, og sætte drager til vejrs. Madkurven kan indeholde retter med skaldyr og blæksprutte (disse  indeholder ikke blod), en græsk rognsalat (taramas) forskellige retter af tørrede bønner og meget  andet. For dem der vil opleve denne dag sammen med grækere, er det en god ide at tage ind til  centrum af Athen, til Filopappouhøjen over for Akropolis. Her samles mange med deres  madkurve, og der vil være musik, dans og drageflyvning.Fasten forbyder al indtagelse af kød og  mælkeprodukter. Især ældre kvinder overholder fasten helt og holdent i de 40 dage, hvorimod de  unge og mændene måske blot vælger at faste den sidste uge. I den sidste uge, hvor man går  korsfæstelsen i møde, bliver fasten strengere, og fredag er det meget begrænset, hvad man kan  spise idet selv madolie, grækernes basisingrediens til madlavning, er bandlyst. Fasten slutter  natten til påskesøndag med Kristi opstandelse.Forskellige højtider i tiden op til påsken I løbet af  de 40 dage inden påske er der adskillige religiøse højtider, som man alt afhængigt af lokale  traditioner giver større eller mindre betydning og fejrer på hver sin vis. Her  iblandt hører højtider  som sjælelørdag, tilbedelse af korset og  palmesøndag. Agios Theodoros-dagen, som hører til  sjælelørdag, er en højtid for de afdøde. Man tildeler denne dag stor betydning, og familier til  afdøde holder mindehøjtideligheder på deres kæres gravsteder, mens Kolliva deles ud i kirken.  Kolliva er en blanding af korn, rosiner og flormelis, som man deler ud til pårørende i forbindelse  med begravelser og mindehøjtideligheder.På dagen for tilbedelse af korset deler præsten små  grene af rosmarin eller blomster ud til menigheden. De troende forbinder disse med en helende  og beskyttende evne, og ved at dyppe stilkene i vievand holder de hånden over deres  kære. Palmesøndag pyntes kirkerne med laurbærgrene, dafni og myrte, hvilke også uddeles ved  gudstjenesten. Man anbringer disse ved den hjemlige ikonhylde , som beskyttelse mod alt ondt.  En ikonhylde er fast del af ethvert græsk hjem. Man har her ikoner med forskellige helgener og  som regel altid et lille lys tændt. Påskeugen Selve påskeugen bliver karakteriseret som ugen i dyb sorg. I gamle dage var al form for morskab  forbudt. I dagens Grækenland gælder dette stadig i visse fjerntliggende samfund, men for de  fleste overholdes dette forbud kun langfredag. Dvs. langfredag  er restauranter, teatre, barer osv.  lukket. I de fleste kirker bruger man at ringe med kirkeklokkerne hele langfredag. Selv mange  unge mennesker vælger at følge fasten strengt hele den sidste uge, hvorefter de  påskelørdag går   til nadver. Skærtorsdag begynder man forberedelserne til påske. Traditionen  byder, at man bager  kranse  med forskellige urter og udformninger. Derudover farver man æg med en stærk rød farve. Der  findes  utallige forskellige regler for, hvordan æggene skal farves, og det siges, at hvert æg har  sin helt specielle kraft. Æggene symboliserer liv og har en kraft, der bliver overført til mennesker,  dyr og planter. Skærtorsdag om aftenen har man aftensgudstjeneste, hvor der læses op af de 12  evangelier. Menigheden bruger oplæsningen af de 12 evangelier til velsignelse af hverdagsting,  og man bringer eksempelvis brød, salt, æg eller vand med i kirke for at få det velsignet. Troen  siger, at fra skærtorsdag, hvor Frelseren forbereder sin rejse til de dødes rige, bliver de afdødes  sjæle frelst. Derfor besøger man gravsteder denne dag eller evt. dagene derefter, og for at  mindes de afdøde deler man mad ud, eksempelvis specielle brød bagt til anledningen. Langfredag regnes klart for påskens tungeste dag, hvilket man viser ved at skærpe fasten til også  at forbyde brugen af madolie. Hele dagen er helliget Kristi nedtagelse fra korset, gravlæggelsen  og den følgende procession. Ved middagstid nedtages Kristi fra korset og lægges i en kiste.  Derefter pyntes kisten, som er placeret på en båre, med forårets blomster bundet i kranse og  guirlander. Samtidig med at menighedens piger pynter kisten, messer de Jomfru Marias  sørgesang over hendes tab. Om aftenen strømmer folk til for at bede ved Kristi gravlæggelse. Alle  passerer under båren med kisten for at "blive velsignet". Ved mørkets frembrud begynder  processionen gennem gaderne, hvor den pyntede kiste kan ses og tilbedes af alle. Først i  processionen føres korset og derefter kisten og præsterne. De troende, der følger kisten, holder  alle tændte vokslys i hænderne, og hele vejen undervejs messer præsterne bønner, og  kirkeklokkerne slår langsomt i sorg i baggrunden. Påskelørdag  Den tunge sorg fra langfredag begynder påskelørdag at lette. I fællesskab med præsten udspiller  der sig i kirken ritualer med det formål at skræmme eventuelle dæmoner væk, som ønsker at  forhindre Kristi opstandelse og dermed menneskehedens frelse. Hjemme i det private begynder  forberedelserne til påskesøndag så småt. Brød og de typiske græske oste- eller spinatpies skal  forberedes, lam skal slagtes og vin skal tappes. Påskesøndag Påskens højdepunkt, nemlig Kristi opstandelse,  indtræffer lørdag midnat. Kirken er ikke længere  henlagt i sorg, men fyldes af grækere i alle aldre klædt i deres fineste tøj. Ved  aftengudstjenestens begyndelse er kirken oplyst af et svagt lys, men  på et tidspunkt slukkes alle  lys. Kirken henligger i mørke indtil præsten pludselig står i døren med et tændt vokslys, mens han  messer "Defte lavete fos"(kom og modtag det hellige lys). Alle i kirken medbringer et vokslys, som  de lader tænde af præstens lys,  og til sidst er kirken oplyst af et nyt og helligt lys. Når sætningen  "Jesu er opstanden" lyder fra præsten, fyldes atmosfæren af højt ringende kirkeklokker,  kanonslag og fyrværkeri. De larmende og voldsomme ritualer har efter gammel skik til formål at  skræmme eventuelle dæmoner væk, som kæmper mod Jesu opstandelse. Dette er højdepunktet  for påskesøndag. Efter opstandelsen tager man det hellige lys med hjem, idet man tiltror lyset  helbredende og beskyttende evner. Først slås med lyset korsets tegn over husets indgang, og  derefter gives flammen videre til lyset ved ikonhylden. Efter gammel skik samles familie efter  kirkegang til natmad. Det skal her nævnes, at efter opstandelsen ophører fasten, og man kan med  appetit sætte sig til bords. Det første man efter traditionen indtager, er de farvede røde æg.  Skikken siger, at hver har sit æg, og næse mod næse skal man støde det sammen med de  andres. Det æg, der holder til sidst, er det stærkeste. Den traditionelle ret, der serveres påskenat,  hedder Mageiritsa og består af en suppe kogt på lammeindmad skåret i små stykker, forårsløg og  hakket grøn salat.Dagen derpå er en festdag,  der som regel fejres i familiens skød. Fra tidlig  morgen er der travlhed. Mændene står for at tilberede lammet, som grilles helstegt. Kvinderne  står for alt tilbehøret. Stemningen i disse morgentravle timer er i top, og med duften fra det  helstegte lam, ledsaget af et lille glas ouzo eller vin, synges og danses der gerne til alle er samlet  og efter 40 dages faste kan nyde et velsmagende måltid. Påsken i Grækenland er bestemt en  oplevelse værd. Så start fredag aften med en tur i kirke og det er iøvrigt helt tilladt at følge med i  optoget, så gør endelig det. I de fleste kirker lørdag aften ved midnatstid fejres jesu opstandelse.  Tag jeres pæne tøj på og deltag i festlighederne (husk at medbringe et lys. Har man glemt lyset,  kan man lægge et par mønter i kirkebøssen og tage et indenfor i kirken). Er man så heldig at blive  inviteret til at sidde med ved det græske påskebord, er det bestemt et tilbud man bør sige ja tak  til.  Den 15. August:  Jomfru Maria-dagen Dette er en af grækernes største religiøse helligdage og rigtig mange  grækere går i kirke. Man samles som regel med familien over et godt måltid mad, masser af god  vin og dans og musik. Dette er også navnedagen for alle der hedder Maria, Panagiotis, Panagiota  og Despina. 28. Oktober:  NEJ – dagen (ochi)Ved starten af 2. Verdenskrig sagde den daværende statsleder og dictator  Metaxa NEJ til at lade det fasistiske Italien invadere landet.  Det er dette heroiske NEJ man fejrer  d. 28 oktober. Grækerne hænger flag ud fra deres balkon og skolebørn marcherer i blå og hvide  klæder landet over.  Jul & nytår Ganske vist fejres julen i Grækenland, men den har slet ikke samme betydning som påsken. Man  fejrer juledag d. 25. december med en god julemiddag, som regel bestående af farseret kalkun.  Det er ikke en tradition, at man åbner gaver til jul, og det er heller ikke en tradition, at man giver  gaver til alle i familien. Gaverne bliver først åbnet nytårsdag.Nytåret fejrer man sammen med  familien. Det er tradition at man spiser sammen med familien og spiller kort indtil midnat, hvorefter  man sammen skåler det nye år velkommen. Efter midnat tager de festlystne så videre og fester  med venner og bekendte privat eller på natklubber.Man har ikke fyrværkeri, så I må ikke forvente  det store skue når I nu alle vender ansigtet forventningsfuldt mod himlen 5 min. over midnat.....  Det er kun centrale steder man har fyrværkeri. For eksempel i Pireaus og på Syntagma, eller fra  andre centrale steder, vil man sammen med en masse andre kunne opleve fyrværkeri. På  Rådhudpladsen i Pireaus og på Syntagma plejer kommunerne at holde store koncerter med  kendte græske navne for at slutte af med fyrværker.