Græske skikke. © svaan.dk   De hvide træstammer: At træstammerne  i Grækenland er malet hvide, er hovedsagelig for at bekæmpe myrerne med iblandet myregift. Desuden ser det pænt ud! Rosenkransen: Rosenkransen, som de fleste græske mænd har i hånden, når de sidder udenfor en kafénion (lille café i Grækenland) har ingen religiøs betydning. Det er udelukkende for at slå tiden ihjel. Prøv at købe én selv. Den er faktisk sværere at håndtere, end det ser ud til. Barnedåb og bryllup: Barnedåb og bryllup er som regel stor fest, her taler vi om fra 50 til 2-3000 deltagere. Selve vielsesceremonien er en kompliceret og højtidelig affære. Men ellers foregår det hele på en meget afslappet måde. Da der alligevel ikke er plads til alle i kirken på en gang, ja så vandrer man ud og ind, konverserer og ryger. Alle gæsterne får en lille gave, til bryllup er det oftest en lille pose med glaserede mandler i tyll og til barnedåb en lille ramme med et barnebillede. Efter højtideligheden defilerer gæsterne forbi parret eller forældrene, ønsker tillykke og afleverer samtidig gaven, en lille kuvert med 5 - 10.000 drakmer. De nygifte har så penge til at starte familielivet på en passende måde, mens forældrene til det navngivne barn kan betale for den store fest. Bagefter er der mad og vin i store mængder efterfulgt af græsk dans. Der er en traditionel rækkefølge for hvem der danser hvornår. Først er det brudens familie, så brudgommens, så følger venner til den ene og venner til den anden. Når disse familie/venner danse er overstået, er det de andre gæsters tur. Det er kutyme at de dansende mænd betaler et beløb til musikken ved sådanne fester.  Navnedag og fødselsdag: Fra gammel tid har man fejret navnedag og ikke fødselsdag. Sådan er det stadig i landsbyerne, mens man i de større byer efterhånden går mere og mere over til at fejre fødselsdage. Hver dag har 2 navne, - et kvindeligt og et mandligt. Man fejrer det på nogenlunde samme måde som en fødselsdag her, man inviterer gæster, fester og spiser sammen.  Gaver: Ved de store fester giver gæsterne gerne en pengegave. Det er kun den allernærmeste familie og venner, der giver ting i gaver. Derimod kan man godt give sådan en "rigtig" gave til navnedagsfest eller bare som værtindegave. Men bliv ikke forbavset, når modtageren takker høfligt og lægger gaven til side. Det betragtes ifølge gammel skik som uhøfligt at åbne gaven så længe gæsten er der. Det er gæsten det handler om, ikke gaven. Jernstængerne: Jernstængerne der stikker op fra taget, er der udelukkende med henblik på en senere udvidelse af huset. De har intet at gøre med, at man ikke betaler ejendomsskat, så længe huset ikke er færdigbygget. (Men det er en god historie!). At vente og at spise alene på en taverna i Grækenland: Sidder man alene på en taverna, kan man komme til at vente i lang tid, før der kommer en tjener. I Grækenland er det nemlig ret usandsynligt, at man spiser alene. Han eller hun antages derfor at vente på nogen. Det vil være meget uhøfligt og pågående af tjeneren at spørge, hvad man ønsker at spise, før alle er kommet. Dette har dog ændret sig på de større turiststeder og specielt i forhold til turister, men man kan stadig opleve det i de mindre landsbyer i Grækenland. At betale kontant: Når grækerne går ud for at spise aftensmad, betaler de altid kontant. Ingen checks eller kreditkort! Og de har altid penge nok med til at betale for hele selskabet. I Grækenland anses det for ydmygende og derfor helt usandsynligt, at man ikke er i stand til at betale for alle.Huslån Huse, der ikke er bygget færdige endnu, ses overalt i Grækenland:Grækerne bygger nemlig kun den størrelse hus, som de har behov for LIGE NU, og bygger så ud, hvis det bliver aktuelt. Det kan se ud som om grækerne konstant bygger huse – og det gør de faktisk også. De fleste græske forældre bygger et hus til hver af deres døtre, men ikke til  deres sønner (de bliver jo gift med en pige, som får et hus af hendes forældre). Ofte er det  også døtrene, der arver efter forældrene eller bedsteforældrene.  Det græske socialvæsen: Det græske socialvæsen (IKA) er stadig under udvikling. Hvis en græker har finansielle  problemer, vil han først spørge sin allernærmeste familie om hjælp. Familien vil uden videre  låne ham pengene, og det er nu et spørgsmål om ære at betale lånet tilbage. De græske toiletter: Man kan undre sig og man kan væmmes over standarden af de græske offentlige toiletter.  En delvis forklaring kan være, at en græker meget sjældent selv anvender et offentligt toilet,  eller sågar toilettet på en taverna, da han vil gøre meget for kun at benytte sit eget. Derfor er  standarden på de græske toiletter faktisk kun et problem for turisterne! Græske mænd på kafénion, (café): Man kan få det indtryk, at græske mænd altid sidder på kafénion og drikker. De sidder der  også ofte, men altså ikke altid, og sjældent ret lang tid ad gangen. For det meste sidder de  der kun så lang tid, som det tager at drikke en kop græsk kaffe, hvilket omtrent er den  samme tid, det tager at høre, hvad der er sket i løbet af dagen, eller for at få en aftale med  den lokale elektriker eller murer. Der er intet i vejen for, at kvinderne også kan gå på  kafénion, men for det meste gider de ikke, og desuden kommer manden jo hjem og fortæller  dem den sidste sladder alligevel! For ca. 20 år siden var der altid mindst to kafénions i en  landsby, hvor lille den så end var, men de var malet i forskellige farver. Farverne viste hvilket  politisk parti, ejerne hældede mest til. På den måde undgik man politiske diskussioner. Ret  så praktisk! Dette fænomen findes stadig, men bliver sværere og sværere at finde, da flere  og flere grækere bekymrer sig mindre og mindre om politik. Tyveri: Tyveri er meget meget sjældent i Grækenland. Det anses simpelthen for ydmygende at  stjæle andres ting eller penge. Men det er helt i orden at snyde folk en lille smule – specielt  hvis man ikke kan lide den person, man snyder. De græske præster: Man ser de græske præster – eller "pappas", som de kaldes – overalt. Man kan slet ikke  undgå at se dem, når de kommer gående i deres lange sorte kjoler og høje hatte. Det er  ikke, fordi de er tvunget til at gå klædt sådan. Det er bare praktisk, at man altid kan se, at nu  kommer præsten. Præsterne kan gifte sig og få børn, ganske som præsterne i den  lutheranske kirke. Dog ser man aldrig en kvindelig præst. Ikke fordi det ikke er muligt, men  der er bare ikke tradition for, at kvinder bliver præster. At betale for sin liggestol: På de fleste strande må man betale for at benytte liggestole og parasoller. Hvis man tror, at  det er grækere, der prøver at snyde turisterne, er man helt forkert på den. Det er faktisk et  job i Grækenland at "have en strand". Man skal søge kommunen om det stykke strand (og  det skal gøres hvert år), og får man tildelt et stykke strand, skal man faktisk betale for at  sætte sine egne liggestole og parasoller op. I hele sæsonen er denne mand så ansvarlig for,  at hans stykke strand bliver holdt rent og ordentligt. Prisen for liggestol og parasol varierer  alt efter, hvor stranden ligger og hvilke faciliteter, såsom taverna, toiletter og brusere, der  findes. Det græske turistpoliti kontrollerer regelmæssigt alle "strandejere". Græsk GMT-tid: Når man er i Grækenland, må man leve med GMT-tid, som i dette tilfælde er en forkortelse  for "Græsk Måske Tid". Grækerne har en hel anden holdning til tid end f.eks. danskerne. Når  der står, at bussen kommer kl. 10.30, betyder det at bussen nok kommer mellem 10 og 11.  Det kommer helt an på trafikken, og på hvor mange bekendte chaufføren møder undervejs,  samt mange andre små ting. Eller også får du at vide, at bussen kommer EFTER kl. 16! Så  har han nemlig ikke lovet for meget. Grækerne lever ikke efter uret. Grækerne har også en  anden mening end vi, om hvornår det er morgen, middag og aften. I Grækenland siger man  godmorgen indtil kl. 12 middag. Hvis man skal mødes med en græker om eftermiddagen, vil  det tidligste der menes være kl. 18. Aftensmaden indtages ikke tidligere end kl. 21. Det er  ikke spor usædvanligt eller uhøfligt at ringe til en græker kl. 22 om aftenen. Men siestaen  mellem kl. 15 og 18 er næsten "hellig". Det vil være meget usædvanligt og uhøfligt at  forstyrre i dette tidsrum. At besøge en græsk kirke eller et græsk kloster: Hvis man gerne vil ind i en græsk kirke eller et græsk kloster, for at se hvordan der ser ud,  må man være klædt på til det. Det anses for meget uanstændigt at gå ind i en kirke, hvis  ikke både skuldre og knæ er tildækkede. Dette gælder for både mænd og kvinder. Så hvis  man som turist ønsker at optræde høfligt mod det land man besøger, så klæd jer ordentligt  på! Inviteret ud af en græker: Hvis en græker inviterer dig ud til middag eller til en drink, prøv da ALDRIG at betale eller  bare at dele regningen med ham, som vi så ofte gør her i Danmark. Lad følgende lille  historie illustrere dette: Nogle turister ønskede at være rare mod deres vært efter en dejlig  aften på en taverna, og de snuppede regningen ud af hånden på ham og betalte den. Aldrig  har et venskab været så tæt på at gå i stykker, og grækeren var mere flov end vi danskere  nogensinde vil være i stand til at forestille os. Inviteret til et græsk hjem:  Hvis man bliver inviteret hjem til en græker, skal man huske at have noget med til  værten/værtinden – ganske som her i Danmark. Blomster eller chokolade er det mest  almindelige. Hvis anledningen er en navnedag (det svarer til fødselsdag her i Danmark), må  man selvfølgelig have en gave med, som man giver, når man kommer. Gaven vil derefter  blive lagt på et gavebord sammen med de øvrige gaver – alle uåbnede. Grækerne åbner  først deres gaver, når alle gæsterne er gået. Hvis han eller hun bliver skuffet over en gave,  behøver de ikke at vise en masse taknemmelighed, som de slet ikke føler. På en måde en  ret praktisk tradition. Drikkepenge: Selv om der står på skiltene i Grækenland – ganske som her i Danmark – at drikkepenge er  inkluderet i prisen, er det normalt at give drikkepenge, hvis man ellers er tilfreds med den  service, man har fået. At give omkring 10% vil være passende. Man skal nemlig heller ikke  give for meget i drikkepenge, hvilket denne lille historie vil illustrere: Nogle turister ønskede  at give en af hotellets tjenere drikkepenge på deres sidste aften, og de lagde 10.000  drachmer til ham. De var ikke kommet længere væk fra bordet end 10 skridt, før tjeneren  stod foran dem med 10.000 drachmer-sedlen og sagde, at de vist havde byttet lidt rundt på  de græske penge. Turisterne forklarede, at det havde de ikke. Tjeneren sluttede sig senere  til dem i baren, hvor de fik serveret både kaffe, metaxa og senere ouzo og drinks. Da de ville  betale deres regning i baren, som på det tidspunkt havde rundet betydeligt mere end 10.000  drachmer, fik de at vide, at den allerede var betalt – af den tjener, som de havde givet  drikkepenge til tidligere på aftenen. Fakta om græske kvinder: Officielt er der ligestilling mellem kønnene, men kvinderne får stadig mindre i løn end  mændene.Omkring 40% af de græske kvinder har eget job. Teoretisk kan de indkaldes for at  aftjene værnepligt, men i virkeligheden er alle kvinder i det græske forsvar frivillige, og de  synes at være tilfredse med tingenes tilstand.Hvis et græsk par bliver skilt, deles alle  ejendele ligeligt imellem dem.I dag kan en græsk kvinde beholde sit pigenavn, når hun bliver  gift.I dag får græske kvinder kun halvt så mange børn som i tiden før 2. verdenskrig.  Fødselstallet i Grækenland er det næstlaveste i Europa. Italien har det laveste  fødselstal.Siden 1982 har det været muligt at blive borgerligt viet. Dog bliver 95% stadig viet  i en kirke.Arrangerede ægteskaber er forbudt ved lov. Det samme er medgift. Men der ses  stadig eksempler på begge dele.Gennemsnitsalderen for en græske kvinde er 80 år.  Gennemsnitsalderen for en græsk mand er 75 år.(Webmasterens kommentar: Jeg tror, dette  er et internationelt fænomen, som ikke kun gælder for Grækenland. Den almindelige græske  vittighed om emnet er, at græske mænd er meget mere følsomme end kvinder. Hvis nogen  er i tvivl, vil svaret være: "Har du nogensinde været på en græsk kirkegård? Prøv der at  tælle, hvor mange kvinder, der sørger over deres afdøde mænd, sammenholdt med antallet  af mænd, der sørger over deres afdøde koner". Som alle andre steder, er det også i  Grækenland sjældent, at en mand går på kirkegården. Det er altid enker og døtre af afdøde  forældre, der besøger kirkegårdene. Mænd foretrækker at sørge i en kafénion (lille græsk  café) over et glas raki.)