Græske skikke.
© svaan.dk
De hvide træstammer:
At træstammerne i Grækenland er malet hvide, er hovedsagelig for at bekæmpe
myrerne med iblandet myregift. Desuden ser det pænt ud!
Rosenkransen:
Rosenkransen, som de fleste græske mænd har i hånden, når de sidder udenfor en
kafénion (lille café i Grækenland) har ingen religiøs betydning. Det er udelukkende
for at slå tiden ihjel. Prøv at købe én selv. Den er faktisk sværere at håndtere, end
det ser ud til.
Barnedåb og bryllup:
Barnedåb og bryllup er som regel stor fest, her taler vi om fra 50 til 2-3000
deltagere. Selve vielsesceremonien er en kompliceret og højtidelig affære. Men
ellers foregår det hele på en meget afslappet måde. Da der alligevel ikke er plads
til alle i kirken på en gang, ja så vandrer man ud og ind, konverserer og ryger. Alle
gæsterne får en lille gave, til bryllup er det oftest en lille pose med glaserede
mandler i tyll og til barnedåb en lille ramme med et barnebillede. Efter
højtideligheden defilerer gæsterne forbi parret eller forældrene, ønsker tillykke og
afleverer samtidig gaven, en lille kuvert med 5 - 10.000 drakmer. De nygifte har
så penge til at starte familielivet på en passende måde, mens forældrene til det
navngivne barn kan betale for den store fest. Bagefter er der mad og vin i store
mængder efterfulgt af græsk dans. Der er en traditionel rækkefølge for hvem der
danser hvornår. Først er det brudens familie, så brudgommens, så følger venner til
den ene og venner til den anden. Når disse familie/venner danse er overstået, er
det de andre gæsters tur. Det er kutyme at de dansende mænd betaler et beløb til
musikken ved sådanne fester.
Navnedag og fødselsdag:
Fra gammel tid har man fejret navnedag og ikke fødselsdag. Sådan er det stadig i
landsbyerne, mens man i de større byer efterhånden går mere og mere over til at
fejre fødselsdage. Hver dag har 2 navne, - et kvindeligt og et mandligt. Man fejrer
det på nogenlunde samme måde som en fødselsdag her, man inviterer gæster,
fester og spiser sammen.
Gaver:
Ved de store fester giver gæsterne gerne en pengegave. Det er kun den
allernærmeste familie og venner, der giver ting i gaver. Derimod kan man godt
give sådan en "rigtig" gave til navnedagsfest eller bare som værtindegave. Men
bliv ikke forbavset, når modtageren takker høfligt og lægger gaven til side. Det
betragtes ifølge gammel skik som uhøfligt at åbne gaven så længe gæsten er der.
Det er gæsten det handler om, ikke gaven.
Jernstængerne:
Jernstængerne der stikker op fra taget, er der udelukkende med henblik på en
senere udvidelse af huset. De har intet at gøre med, at man ikke betaler
ejendomsskat, så længe huset ikke er færdigbygget. (Men det er en god historie!).
At vente og at spise alene på en taverna i Grækenland:
Sidder man alene på en taverna, kan man komme til at vente i lang tid, før der
kommer en tjener. I Grækenland er det nemlig ret usandsynligt, at man spiser
alene. Han eller hun antages derfor at vente på nogen. Det vil være meget
uhøfligt og pågående af tjeneren at spørge, hvad man ønsker at spise, før alle er
kommet. Dette har dog ændret sig på de større turiststeder og specielt i forhold til
turister, men man kan stadig opleve det i de mindre landsbyer i Grækenland.
At betale kontant:
Når grækerne går ud for at spise aftensmad, betaler de altid kontant. Ingen
checks eller kreditkort! Og de har altid penge nok med til at betale for hele
selskabet. I Grækenland anses det for ydmygende og derfor helt usandsynligt, at
man ikke er i stand til at betale for alle.Huslån Huse, der ikke er bygget færdige
endnu, ses overalt i Grækenland:Grækerne bygger nemlig kun den størrelse hus,
som de har behov for LIGE NU, og bygger så ud, hvis det bliver aktuelt. Det kan
se ud som om grækerne konstant bygger huse – og det gør de faktisk også. De
fleste græske forældre bygger et hus til hver af deres døtre, men ikke til deres
sønner (de bliver jo gift med en pige, som får et hus af hendes forældre). Ofte er
det også døtrene, der arver efter forældrene eller bedsteforældrene.
Det græske socialvæsen:
Det græske socialvæsen (IKA) er stadig under udvikling. Hvis en græker har
finansielle problemer, vil han først spørge sin allernærmeste familie om hjælp.
Familien vil uden videre låne ham pengene, og det er nu et spørgsmål om ære at
betale lånet tilbage.
De græske toiletter:
Man kan undre sig og man kan væmmes over standarden af de græske offentlige
toiletter. En delvis forklaring kan være, at en græker meget sjældent selv
anvender et offentligt toilet, eller sågar toilettet på en taverna, da han vil gøre
meget for kun at benytte sit eget. Derfor er standarden på de græske toiletter
faktisk kun et problem for turisterne!
Græske mænd på kafénion, (café):
Man kan få det indtryk, at græske mænd altid sidder på kafénion og drikker. De
sidder der også ofte, men altså ikke altid, og sjældent ret lang tid ad gangen. For
det meste sidder de der kun så lang tid, som det tager at drikke en kop græsk
kaffe, hvilket omtrent er den samme tid, det tager at høre, hvad der er sket i
løbet af dagen, eller for at få en aftale med den lokale elektriker eller murer. Der
er intet i vejen for, at kvinderne også kan gå på kafénion, men for det meste
gider de ikke, og desuden kommer manden jo hjem og fortæller dem den sidste
sladder alligevel! For ca. 20 år siden var der altid mindst to kafénions i en
landsby, hvor lille den så end var, men de var malet i forskellige farver. Farverne
viste hvilket politisk parti, ejerne hældede mest til. På den måde undgik man
politiske diskussioner. Ret så praktisk! Dette fænomen findes stadig, men bliver
sværere og sværere at finde, da flere og flere grækere bekymrer sig mindre og
mindre om politik.
Tyveri:
Tyveri er meget meget sjældent i Grækenland. Det anses simpelthen for
ydmygende at stjæle andres ting eller penge. Men det er helt i orden at snyde
folk en lille smule – specielt hvis man ikke kan lide den person, man snyder.
De græske præster:
Man ser de græske præster – eller "pappas", som de kaldes – overalt. Man kan
slet ikke undgå at se dem, når de kommer gående i deres lange sorte kjoler og
høje hatte. Det er ikke, fordi de er tvunget til at gå klædt sådan. Det er bare
praktisk, at man altid kan se, at nu kommer præsten. Præsterne kan gifte sig og
få børn, ganske som præsterne i den lutheranske kirke. Dog ser man aldrig en
kvindelig præst. Ikke fordi det ikke er muligt, men der er bare ikke tradition for,
at kvinder bliver præster.
At betale for sin liggestol:
På de fleste strande må man betale for at benytte liggestole og parasoller. Hvis
man tror, at det er grækere, der prøver at snyde turisterne, er man helt forkert
på den. Det er faktisk et job i Grækenland at "have en strand". Man skal søge
kommunen om det stykke strand (og det skal gøres hvert år), og får man tildelt
et stykke strand, skal man faktisk betale for at sætte sine egne liggestole og
parasoller op. I hele sæsonen er denne mand så ansvarlig for, at hans stykke
strand bliver holdt rent og ordentligt. Prisen for liggestol og parasol varierer alt
efter, hvor stranden ligger og hvilke faciliteter, såsom taverna, toiletter og brusere,
der findes. Det græske turistpoliti kontrollerer regelmæssigt alle "strandejere".
Græsk GMT-tid:
Når man er i Grækenland, må man leve med GMT-tid, som i dette tilfælde er en
forkortelse for "Græsk Måske Tid". Grækerne har en hel anden holdning til tid end
f.eks. danskerne. Når der står, at bussen kommer kl. 10.30, betyder det at
bussen nok kommer mellem 10 og 11. Det kommer helt an på trafikken, og på
hvor mange bekendte chaufføren møder undervejs, samt mange andre små ting.
Eller også får du at vide, at bussen kommer EFTER kl. 16! Så har han nemlig ikke
lovet for meget. Grækerne lever ikke efter uret. Grækerne har også en anden
mening end vi, om hvornår det er morgen, middag og aften. I Grækenland siger
man godmorgen indtil kl. 12 middag. Hvis man skal mødes med en græker om
eftermiddagen, vil det tidligste der menes være kl. 18. Aftensmaden indtages ikke
tidligere end kl. 21. Det er ikke spor usædvanligt eller uhøfligt at ringe til en
græker kl. 22 om aftenen. Men siestaen mellem kl. 15 og 18 er næsten "hellig".
Det vil være meget usædvanligt og uhøfligt at forstyrre i dette tidsrum.
At besøge en græsk kirke eller et græsk kloster:
Hvis man gerne vil ind i en græsk kirke eller et græsk kloster, for at se hvordan
der ser ud, må man være klædt på til det. Det anses for meget uanstændigt at gå
ind i en kirke, hvis ikke både skuldre og knæ er tildækkede. Dette gælder for
både mænd og kvinder. Så hvis man som turist ønsker at optræde høfligt mod det
land man besøger, så klæd jer ordentligt på!
Inviteret ud af en græker:
Hvis en græker inviterer dig ud til middag eller til en drink, prøv da ALDRIG at
betale eller bare at dele regningen med ham, som vi så ofte gør her i Danmark.
Lad følgende lille historie illustrere dette: Nogle turister ønskede at være rare
mod deres vært efter en dejlig aften på en taverna, og de snuppede regningen ud
af hånden på ham og betalte den. Aldrig har et venskab været så tæt på at gå i
stykker, og grækeren var mere flov end vi danskere nogensinde vil være i stand
til at forestille os. Inviteret til et græsk hjem: Hvis man bliver inviteret hjem til en
græker, skal man huske at have noget med til værten/værtinden – ganske som
her i Danmark. Blomster eller chokolade er det mest almindelige. Hvis
anledningen er en navnedag (det svarer til fødselsdag her i Danmark), må man
selvfølgelig have en gave med, som man giver, når man kommer. Gaven vil
derefter blive lagt på et gavebord sammen med de øvrige gaver – alle uåbnede.
Grækerne åbner først deres gaver, når alle gæsterne er gået. Hvis han eller hun
bliver skuffet over en gave, behøver de ikke at vise en masse taknemmelighed,
som de slet ikke føler. På en måde en ret praktisk tradition.
Drikkepenge:
Selv om der står på skiltene i Grækenland – ganske som her i Danmark – at
drikkepenge er inkluderet i prisen, er det normalt at give drikkepenge, hvis man
ellers er tilfreds med den service, man har fået. At give omkring 10% vil være
passende. Man skal nemlig heller ikke give for meget i drikkepenge, hvilket denne
lille historie vil illustrere: Nogle turister ønskede at give en af hotellets tjenere
drikkepenge på deres sidste aften, og de lagde 10.000 drachmer til ham. De var
ikke kommet længere væk fra bordet end 10 skridt, før tjeneren stod foran dem
med 10.000 drachmer-sedlen og sagde, at de vist havde byttet lidt rundt på de
græske penge. Turisterne forklarede, at det havde de ikke. Tjeneren sluttede sig
senere til dem i baren, hvor de fik serveret både kaffe, metaxa og senere ouzo og
drinks. Da de ville betale deres regning i baren, som på det tidspunkt havde
rundet betydeligt mere end 10.000 drachmer, fik de at vide, at den allerede var
betalt – af den tjener, som de havde givet drikkepenge til tidligere på aftenen.
Fakta om græske kvinder:
Officielt er der ligestilling mellem kønnene, men kvinderne får stadig mindre i løn
end mændene.Omkring 40% af de græske kvinder har eget job. Teoretisk kan de
indkaldes for at aftjene værnepligt, men i virkeligheden er alle kvinder i det
græske forsvar frivillige, og de synes at være tilfredse med tingenes tilstand.Hvis
et græsk par bliver skilt, deles alle ejendele ligeligt imellem dem.I dag kan en
græsk kvinde beholde sit pigenavn, når hun bliver gift.I dag får græske kvinder
kun halvt så mange børn som i tiden før 2. verdenskrig. Fødselstallet i
Grækenland er det næstlaveste i Europa. Italien har det laveste fødselstal.Siden
1982 har det været muligt at blive borgerligt viet. Dog bliver 95% stadig viet i en
kirke.Arrangerede ægteskaber er forbudt ved lov. Det samme er medgift. Men der
ses stadig eksempler på begge dele.Gennemsnitsalderen for en græske kvinde er
80 år. Gennemsnitsalderen for en græsk mand er 75 år.(Webmasterens
kommentar: Jeg tror, dette er et internationelt fænomen, som ikke kun gælder for
Grækenland. Den almindelige græske vittighed om emnet er, at græske mænd er
meget mere følsomme end kvinder. Hvis nogen er i tvivl, vil svaret være: "Har du
nogensinde været på en græsk kirkegård? Prøv der at tælle, hvor mange kvinder,
der sørger over deres afdøde mænd, sammenholdt med antallet af mænd, der
sørger over deres afdøde koner". Som alle andre steder, er det også i Grækenland
sjældent, at en mand går på kirkegården. Det er altid enker og døtre af afdøde
forældre, der besøger kirkegårdene. Mænd foretrækker at sørge i en kafénion (lille
græsk café) over et glas raki.)